Søen – graphic novel. Ill Michael Schiøler Tingsgård
“Der er ingen, der kender de smadrede huse og genvejene igennem baggårdene bedre end jeg. Jeg har boet her hele mit liv. I de sidste dage, før min mor døde, og de internerede min far, viste han mig alle smutvejene. De tunneler, modstandsgrupperne havde gravet under gaderne, hvilke kældre, der fører videre fra ejendom til ejendom og hvilke baggårde, der er forbundet med hinanden. Det er den eneste sikre vej ned til søen. Vi løb gennem smadrede opgange, kravlede ind ad knuste vinduesrammer og igennem tunnelen under Blågårdsgade. I en af gårdene stod en gammel mand med en af de gammeldags indkøbsvogne. Den var pakket med poser og tæpper, og han knyttede arrigt sin hånd og truede os. Osman trak i min arm, men vi var der næsten. Og om ikke så længe, er det mørkt udenfor, og de vil ikke kunne se os under broen.”
-
“Tingsgård ser ud til at svinge alt fra kuglepennen til malerpenslen i sin jagt på netop det billede, der bedst kan understøtte og udbygge Rostrups allerede maleriske prosa. Og det fungerer rigtig fint. De fanger en stemning af ubehag og en udefinerbar følelse af at være forfulgt af den slags, man normalt kun kender fra drømme. Der er nogen efter en, og det er alvor. Man ved ikke hvem, og man ved ikke helt hvorfor, men sådan har det altid været. Det er rendyrket mareridtslogik.”
-
“Det er en barsk og voldsom men også fremragende fortælling.”
-
“Selv om det blot er et sort eventyr, så er socialkritikken også nem at spore, for den nihilistiske stemning og ideen om at enhver er sig selv nærmest er desværre også til at spore i vores aktuelle virkelighed. Så på den vis kommer Søen til dels at være en laber art-book som man kan lade ligge fremme, hvis der kommer gæster forbi, som kunne tvivle på ens kulturelle kapital og samtidig er det en ond lille fortælling, der som al god sci-fi opfordrer til at vi ikke bare lader stå til, mens vore folkevalgte afvikler velfærdsstaten og vores ”demokrati” for næsen af os.”
-
“Henriette Rostrups nøgterne og næsten helt metafortømte prosa lægger ikke fingrene imellem, men lader kun små glimt af information om det vagt fascistisk-kapitalistiske fremtidsscenarie slippe ud gennem barnefortællerens beretning. Detaljerne afsløres kun langsomt og drypvis og giver teksten en stram suspense.”
Felix Rothstein / Politiken
-
“På en eller anden måde passer Søen slet ikke til sol og forår. Den passer meget bedre til grå skydyner og silende regn. For den er dyster, mørk og trøstesløs. Og virkelig fin. Nørrebro i en dystopisk (måske postapokalyptisk) tid. Med dem (systemet?) og de andre. En unavngiven hovedperson og en flugt. Teksterne går ind i knoglerne og sindet (måske VAR det godt jeg læste den en solskinsdag) og tegningerne er virkeligt smukke og fanger så fint det fine sprog. Søen er nomineret i ‘bedste danske debut’ tilPingprisen, og det er fuldt fortjent! ”
-
“Historien byder på en intens sort/hid tuschstreg, der ofte får lov at stå tavst i udtryksfulde flotte helsides tableauer. De brudte naivistiske former fungerer godt til at skabe nogle dystopiske landskaber og giver historien nogle spændende meninger, der ligger og rumsterer under overfladen. En lille tankevækkende fortælling.”
Lektørudtalelsen